Familieterapi

Kære familie

At være i en familie er det største udviklingspotentiale vi formentlig nogensinde får givet her i livet. Det betyder dog også at vores samvær eller mangel på samme, viser os alle de steder hvor noget gør ondt eller er uforløst. Dette viser sig ofte som uforståelig eller ukonstruktiv adfærd, både fra os selv og vores børn.

Familieterapi handler om at forstå hvad denne adfærd prøver at fortælle os. Børn og voksne samarbejder altid, omend det ikke altid ser sådan ud. Vi kan samarbejde om at være uenige eller sætte grænser, eller om at fortælle hinanden at vi ikke trives. Det er dette samarbejde, familieterapi kan hjælpe med at oversætte til noget vi kan forstå og med denne forståelse kan vi så vælge en anden og mere konstruktiv adfærd næste gang vi møder hinanden.

Hvad kan familieterapi bruges til?

Jeg har mange skilmissefamilier, som ønsker at forbedre deres samarbejde. Det kan langt hen ad vejen forbedres drastisk, ved at tale om forældrenes forhold til hinanden og skabe større forståelse for hvad deres ydre reaktioner betyder på indersiden. Altså, hvordan den ene forældres følelsemæssige reaktion og tanker er på den anden forælders adfærd og omvendt.

Jeg har også mange forældre der henvender sig, fordi et eller flere af deres børn ikke trives. Det kan være de reagerer udfarende eller trækker sig ind i sig selv, eller det kan være de har andre reaktioner som forældrene ikke kan forstå hvad betyder. Børn kan reagerer på manglende trivsel på mange måder, ved at blive fjendtlige overfor forældrene, ved at lave ballade i skolen eller ved at trække sig og spille overdrevent meget computer. Det er sådanne reaktioner fra barnet, som vi sammen kan undersøge og finde måder hvorpå du kan hjælpe dit barn.

Hvordan foregår familieterapi?

Familieterapi kan foregår med eller uden børnene tilstede. Det afhænger af familiens udfordringer og om hvorvidt det vil gavne barnet at overhøre samtalerne. Barnet skal ikke nødvendigvis bidrage til samtalen, men kan have gavn af at overføre den. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du skal tage dit barn, nuværende partner eller eks-partner med i familieterapi, er du altid velkommen til at give mig et ring og så kan vi sammen afklare dette. Du er også velkommen alene den første gang, hvor vi sammen kan afklare og lægge en plan for jeres familie.

Det kan sagtens være nok at komme i familieterapi for en enkelt session, fordi denne session netop kan vende tankerne omkring hvad der foregår og hjælpe jer til at anskue hele situationen med nye briller. Det kan også være vi skal ses over et par gange henover et par måneder, sådan at i får løbende støtte til de nye tiltag i ønsker at indføre.

“Marlene har hjulpet mig igennem en livskrise.. Hun har vist at egne livs mønstre kan brydes og givet mig mod og redskaber  til at gå andre veje gennem samtaler.. Jeg har været meget glad for at have et samtale forløb hos Marlene og vil varmt anbefale hende til andre..” – Skilmisseterapi, kvinde, 51 år

Familieterapi handler om at forstå hinandens behov og finde ud af at give plads til at alle familiens medlemmer kan trives. Jeg kan hjælpe jer med at forstå jeres barn reaktion og forslag til imødekomme dem på en ny måde.“Marlene har hjulpet mig igennem en livskrise.. Hun har vist at egne livs mønstre kan brydes og givet mig mod og redskaber  til at gå andre veje gennem samtaler.. Jeg har været meget glad for at have et samtale forløb hos Marlene og vil varmt anbefale hende til andre..” – Skilmisseterapi, kvinde, 51 år