Depression

Tegn på depression:

  • Langvarig nedtrykthed

  • Negative tanker

  • Bekymringstanker

  • Selvbebrejdelser

  • Skyldfølelse

  • Håbløshed

  • Manglende motivation

  • Manglende energi

  • Vanskeligheder med opmærksomhed og overblik

  • Søvnforstyrrelser

  • Selvmordstanker

  • Angst

  • Uro

Hvordan føles det at være deprimeret?

Når du er deprimeret, kan det føles som om, et tungt tæppe er trukket over din tilværelse. Alt virker meningsløst, og du føler måske en dyb tomhed – hverken trist eller glad, bare… ingenting. Tankerne kører i ring med selvbebrejdelser, og du får en følelse af, at du ikke er god nok. Det kan være som om, du ikke betyder noget, at du ikke har noget at give.

De ting, der tidligere var lette at gøre, virker nu overvældende. Selv de små opgaver kan føles uoverkommelige. Mange trækker sig tilbage, fordi samvær med andre virker for meget, eller måske ligegyldigt. Samtidig kan en konstant skyldfølelse følge dig – som om du burde have det anderledes, som om du ikke burde være en belastning for andre.

Jeg vil gerne have, du ved, at depression ikke er noget, du skal kæmpe med alene. Det er en tung periode, men det betyder ikke, at det skal vare ved. Der er hjælp at få, og vi kan sammen finde vejen tilbage til det meningsfulde liv.

 

Hvorfor bliver man deprimeret?

Depression opstår ofte som følge af langvarig stress, overbelastning eller svære livserfaringer, som vi ikke har fået bearbejdet. Det kan også være, hvis du har haft et lavt selvværd – en følelse af ikke at være god nok, hvilket kan føre til, at du ender i en depressiv tilstand. Traumatiske oplevelser, tab eller svigt kan være med til at udløse depression, især når vi står alene med vores følelser.

Jeg ser ofte, at depression kan være kroppens og sindets forsøg på at beskytte os, men det gør det ikke på en konstruktiv måde. Det kræver støtte og hjælp at komme ud af den mørke periode, og jeg vil gerne hjælpe dig med at forstå, hvad der ligger bag depressionen, så du kan begynde at arbejde dig igennem den.

Behandling af depression hos mig

Jeg møder dig med forståelse og anerkendelse – lige der, hvor du er. Sammen kigger vi på de tanker, følelser og mønstre, der har ført til din depression, og hvorfor de er opstået. Målet er at hjælpe dig med at møde dem med omsorg, samtidig med at vi udfordrer de mønstre, der holder dig fast i nedtryktheden.

I behandlingen bruger vi konkrete øvelser, som du kan tage med dig og bruge i din hverdag. Jeg hjælper dig med at arbejde med både følelserne og tankerne og finde frem til det, der giver dig energi og mening. Sammen skaber vi en plan, så du kan finde tilbage til glæden og livskraften.

Hvordan booker man og hvad koster det?

Priser:

  • 1100 DKK per session for 50 min.

Du kan booke en gratis forsamtale via vores bookingsystem på knappen nedenfor:

Hvis du har spørgsmål, er du også velkomne til at sende en SMS til mig på +45 24 81 67 79 eller mail på kontakt@marlenelyby.dk.

 

Hvordan arbejder jeg?

Tillid og fortrolighed
Det kan føles sårbart at starte en terapeutisk proces og åbne op for et menneske, du ikke kender. Jeg har stor forståelse for det og gør mig umage med at skabe et trygt og fortroligt rum for din forandring. Omdrejningspunktet for vores samtaler vil variere, og intet er for stort eller småt at tage op. Jeg ved, at relationen mellem os er det vigtigste, og derfor tilpasses metoden til dig – ikke omvendt.

Krop og følelser
Jeg arbejder med relationer – både relationen til andre, f.eks. din partner, børn, søskende eller forældre, men også relationen til dig selv. Relationer er afgørende for, hvordan du forholder dig til dine følelser og din trivsel. Mit mål er at hjælpe dig med at forstå dine følelsesmønstre og give dig redskaber, der gør det lettere at leve i nuet og mærke dig selv på en afklaret måde.

Rammen
Jeg tilbyder en gratis forsamtale, fordi jeg ved, at relationen mellem os er afgørende for din terapi. Forløbet tilpasses din proces, og derfor er der ingen fast opskrift på, hvor ofte vi skal mødes, eller hvor mange sessioner du har brug for. Det afhænger af dine behov og din udvikling.

Hvorfor fysisk terapi?
At mødes fysisk skaber en særlig nærværende og tryg ramme for terapien. Her kan vi arbejde direkte med kropslige signaler, mimik og energi i rummet, hvilket kan være en værdifuld del af processen. Jeg prioriterer kort ventetid, så du kan få en tid hurtigt – ofte inden for en uge.

Scroll to Top