Aflæring af barndommen
At løsrive sig fra din fortid kræver dog en aflæring af den historie man har om sin barndom og om sig selv som barn. Dvs. en aflæring af alle de roller, titler og opfattelser vi har påsat os selv ift. vores fortid. Dette kræver ekstremt meget mod at kigge på, fordi disse historier både kan være fundamentet for vores identitet, men de kan også være smertefulde at gå ind i, både fordi man kan fremkalde og genopleve de oplevelser man havde som barn, men også fordi det kan være smertefuldt at opdage at man har holdt sig selv fanget og nede med disse historier i denne lange periode efterfølgende, hvor historierne ikke længere har haft nogen værdi ift. overlevelse eller selvforståelse. For at se nærmere på dine historier, vil jeg bede dig svare på nedenstående spørgsmål.:
–Hvordan ser andre mig?
–Hvordan vil jeg beskrive mig selv?
–Hvilke roller har jeg? I min familie, på mit arbejde, i min vennekreds?
–Hvordan ser mine forældre mig?
–Hvordan ser mine søskende/børn mig?