Par-, Familie- og Individuel terapi
Det bringer os til næste emne. Nemlig, at din fortid ikke er dig!
På samme måde som med foregående regler for vores hvem vi er og hvordan verden omkring os er, kan denne misforståelse også være en barriere for lykken. De fleste af os er meget definerede af vores opvækst, både de regler vi har lært her (som gennemgået ovenfor), men også de forståelser vi har fået omkring os selv. Dvs. den måde de oplevelser vi har haft i fortiden, har formet den måde vi forstår os selv på. Dvs. store traumer i barndommen eller ungdommen har en enorm stor indflydelse på vores selvbillede og er i sidste ende med til definere hvem vi tror vi er. Vi har dog et bias for det mentale, der gør at vi i langt højere grad for tendens til at lade det mentale definere vores selvbillede sammenlignet med det fysiske. Normalt, vil vi sige at vi er: “En person med en brækket arm” og ikke: “at vi er en brækket arm”. Til gengæld siger vi ofte at: “vi er triste” og ikke: “at vi føler tristhed” eller: “at vi er deprimerede” og ikke: “at vi har en depression”. Vi har derfor en langt større tendens til at identificere os med vores sind, selvom dennes indhold faktisk også er forbigående, på helt samme facon som en brækket arm eller hændelserne ude i verden.
Denne identificering er ligeledes ofte med til at gøre at vi skammer os over at være: “sådan en (deprimeret, trist, sorgfuld) person” og med til at vi dømmer os selv for at være det. Denne dom er dog en dobbeltlidelse, fordi den forstærker isolationen og gør at man ikke er åben overfor andre og søger hjælp.
Første skridt i vejen ud fra denne identifikation med din fortid er derfor at acceptere den og de negative følelser der kan være forbundet med dem og ikke se dem som skamfulde, men som det de er. Først, når man kan se den i øjnene som den var og ikke længere undgå at tænke på den, kan man begynde at hele fra den og længere føle sig fanget i denne identitet. Dette involverer også at man ikke har modstand på de negative følelser, men blot byder dem velkommen, mærker dem og prøver at forstå hvad de betyder for dig. Hvad siger disse negative følelser til dig? Er det sorg, længsel, afvisning, eller vrede der dukker op og når du mærker dem kan du så vurderer om de er gyldige for dit liv som det er nu.
Først når du tillader det der allerede er her, at være her, kan du begynde at være i nuet’s lykke!