Par-, Familie- og Individuel terapi
For at kunne ændre din reaktion på dine følelser, er det vigtigt at du lærer at tage imod dine følelser (uanset om de er positive eller negative), og prøve at forstå dine deres budskab. Dette kræver 4 trin:
1) At du møder følelsen. Dette betyder at du accepterer den og ikke undertrykker eller undgår den. Det magiske ved følelser er at de ofte vedbliver jo mere vi prøver at undgå den, mens det at møde den ofte resulterer i at den går væk igen.
2) Navngiv det du skal lære af følelsen. Forsøg om du kan lære følelsen at kende og prøv ikke at dømme den på dens dårlige rygte. Følelser bærer beskeder til os. Nedenfor ses en række beskeder de forskellige følelser kunne give os:
–Frygt: du er for selvstændig og stoler ikke på at andre kan hjælpe dig
–Vrede: du giver din magt væk i bestemte situationer
–Stress: en invitation til at ændre noget, træf klogere beslutninger
–Bitterhed: du ofre dig og spiller martyr, du er ikke med i dit liv
–Skyld: du er ikke i integritet
–Udmattelse: der er en bedre vej, lyt til din visdom
–Misundelse: du kan ikke se din egen skønhed
–Depression: et kald på kærlighed fra dig selv og andre
–Sorg: giv dig selv opmærksomhed og hold fokus på hvad der er vigtigt for dig
–Smerte: påmindelse om at huske sig selv og være sig selv tro
–Angst: kalder på at du er mere åben for hjælp fra andre
Når du synes at have forstået følelsens budskab, kan du herefter beslutte dig for om du er enig, nogle gange kan følelsen hjælpe os og nogle gange er den blot udløst af gamle vaner og frygte.
3) At acceptere gaven fra følelsen. Dette lyder simpelt, men følelsers budskaber indeholder ofte informationer om behov for forandring, hvilket kan være angstprovokerende for de fleste af os. Derfor kan man ofte have lyst til ikke at modtage budskabet, i frygt for hvad dette mon kan medføre.
4) Bed om hjælp! Hvis man er åben omkring sine følelser, vil det oftest medføre at omverdenen helt spontant får lyst til at hjælpe os. Vi har alle brug for hjælp, men tøver ofte om at bede om den, af frygt for at blive opfattet som svage. Realiteten er dog at vi ikke er sat i verden for at leve alene og isoleret, så som Robert Holden siger: “Er du i live, har du brug for hjælp”.
Fra Robert Holden: “Be Happy”