Taknemmelighed har en stærkere sammenhæng med mental velvære end noget andet karaktertræk!

Et studie af Emmons & Mccullough (2010) bad de deltagerne skrive 5 ting ned de var taknemmelige for og som de havde oplevet i løbet af den sidste uge. Dette studie viste at denne øvelse havde en positiv indflydelse på deres vurdering af ugen, fremtiden, deres oplevelse af deres fysiske helbred og endda graden af fysisk aktivitet.

Seligman et al. (2005) bad deres deltagere skrive et taknemmelighedsbrev til en person som havde gjort dem en tjeneste, dette skabte et boost i lykkefølelsen i op til tre måneder efter!

Et andet studie undersøgte om taknemmelighed kan bruges i parterapi (Barton et al., 2015). Studiet viste at taknemmelighed faktisk kunne agere som en buffer for alle de andre negative faktorer der kan være i et parforhold, såsom dårlig kommunikation.

Slutteligt, undersøgte et studie hvorvidt taknemmelig kan anvendes i en arbejdskontekst, hvor taknemmelig fra nærmeste leder viste sig at booste medarbejdernes arbejdsindsats med 50 % (Grant & Gino, 2010).

Referencer:

Emmons et al. (2003). Counting blessings versus burdens: An experimental investigation of gratitude and subjective well-being in daily life. Journal of personality and social psychology, 84(2), 377.

Seligman et al. (2005). Positive Psychology Progress: Empirical Validation of Interventions. American Psychologist, 60(5):410-21

Barton et al. (2015). Linking financial distress to marital quality: The intermediary roles of demand/withdraw and spousal gratitude expressions. Personal Relationships, 22, 536–549.

Grant & Gino (2010). A little thanks goes a long way: Explaining why gratitude expressions motivate prosocial behavior. Journal of personality and social psychology, 98(6), 946.