Par-, Familie- og Individuel terapi
De fleste af os har lært at det er hjernen der er kontrolapparatet i vores krop og udstikker ordre til alle andre organer. Hvad vi dog ikke bliver undervist i er, at hjertet faktisk sender flere beskeder til hjernen end hjernen sender til hjertet! Ydermere har hjertets beskeder til hjernen faktisk indflydelse på hvordan hjernen fungerer og processerer følelser og kognitive funktioner som vores opmærksomhed, hukommelse, oplevelse af verden og problemløsning.
Der er gennem de sidste 40 år blevet forsket i hvordan hjertets signaler har en effekt på hjerneaktiviteten. Heartmath (et forskningsinstitut i USA) har vist at forskellige mønstre i hjerteaktiviteten er forbundet med forskellige kognitive og følelsesmæssige funktioner. Ved stress og negative emotioner, vil hjerterytmen være uregelmæssig og uorganiseret, og dets signaler til hjernen vil forhindre vores højere kognitive funktioner i at fungere (f.eks. vi husker dårligere, er mindre opmærksomme, har dårligere indlærings og beslutningstagning). Ydermere har dette organiserede signal faktisk en forstærkende indflydelse på de negative følelser.
I modsætning hertil, er det blevet vist at stabile mønstre i hjerterytmen (som måles ved at måle afstanden ml. hvert hjerteslag), som skabes når vi er glade og har positive følelser, støtter de kognitive funktioner og faciliterer positive følelser og følelsesmæssig stabilitet. Forskningen fra HeartMath viser også at følelser er en af de stærkeste måder at påvirke vores hjerterytme på. Negative følelser såsom stress, vrede, frustration og angst, vil typisk skabe et mønster der er ujævnt og takket. Se figur nedenfor. Forskere kalder dette for en usammenhængende hjerterytme. Denne hjerterytme har den effekt på vores krop at vi drænes for energi og slider på kroppen, især ved længerevarende stress.
I modsætning til dette, har de positive følelser, såsom taknemmelighed, glæde, omsorg og kærlighed, et helt andet signal. Denne rytme er karakteriseret ved at være meget ordnet og ligner en glat og harmonisk bølge – også kaldet en sammenhængende rytme. Se igen figur nedenfor. Dette kaldes en sammenhængende hjerte rytme mønster. Denne rytme giver kroppens systemer en øget effektivitet og harmoni.
Sammenhæng er en optimal tilstand for kroppen
På HeartMath instituttet har forskerne vist at det at skabe eller opretholde en vedvarende positive følelsesmæssig tilstand skaber et skifte i kroppen der kan måles. Denne tilstand kaldes psyko-fysiologisk sammenhæng (altså hjerte-hjerne sammenhæng), fordi det skaber øget harmoni og orden i vores psykologiske og fysiologiske processer. Det er derfor den optimale tilstand for kroppen at være i, fordi denne tilstand gør at vores fysiologiske systemer fungerer mere effektivt, vi oplever mere følelsesmæssig stabilitet og vi oplever større mental klarhed og forbedrede kognitive funktioner (f.eks. hukommelse, indlæring, opmærksomhed, osv.). Det der sker i kroppen under denne optimale tilstand er, at delene i vores nervesystem samarbejder bedre, en del af vores kropslige systemer synkroniseres (samarbejder) med hjertet og hjertet og hjernen synkroniserer (samarbejder) deres aktivitet.
En tilstand af Sammenhæng er ikke det samme som ren afslapning, fordi modsat afslapning som opleves som en nedlukning af systemer, vil sammenhæng opleves som en rolig, balanceret og alligevel vågen og energisk tilstand, som styrker ens præstation såvel fysisk som mentalt.
Vejrtrækning og sammenhæng
Vejrtrækning er en vigtig parameter i det at skabe sammenhæng, fordi vejrtræning påvirker hjerterytmen. At skabe sammenhæng inkluderer dog også det at tænke på en positiv følelse, fordi dette åbenbart faciliterer et skift til systemets naturlige rytme og derfor tillader at der skabes sammenhæng ml. systemets delelementer. Faktisk er vejrtrækningen det sekundære, fordi når vi lærer at aktivere en positiv følelse, vil dette være nok til at skabe sammenhæng i vores hjerterytme, som så faktisk styrer vores vejrtrækningsmønster.