En lykkekontrakt beskrives som en kontrakt der er foretaget af dit tillærte selv (den der laver reglerne for dit liv), for hvilke klausuler der skal være tilstede for at du må føle lykke. Der er sikkert mange typer lykkekontrakter, men en række eksempler er nævnt nedenfor:

1) Perfektionisme-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må opfører mig og være perfekt, før jeg fortjener at føle lykke”. Jeg vil gerne understrege at denne regel ikke blot siger at du skal opføre dig ordentligt, men gøre Alting rigtigt. Det er dog ikke realistisk målsætning og ender blot med at blive en ekstrem form for selvkritik.

2) Martyr-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må ofre gode oplevelser, for at føle mig lykkelig”. Spørgsmålet er dog hvad argumentet er for, at det at ofre sig, skulle retfærdiggøre at man må føle lykke? Der er ikke en logisk sammenhæng. Hvis man endelig skal trække tråde mellem lykke og det at ofre sig, handler det mere om at ofre de nag man går og bærer på og tilgive dem der har gjort én uret. Den underliggende idé bag denne kontrakt er dog at det at være lykkelig er en egoistisk handling og derfor mener det tillærte selv, at alle andre skal være lykkelige, før du selv må føle lykke.

3) Fortjene-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må fortjene det, før jeg kan føle lykke”. Dette fremmer en gøren-tilstand, hvor man skal arbejde, arbejde, arbejde for at opnå noget (lykke), som dog kun er et biprodukt af ens arbejde. At handle, kommer før det blot at være og at have. Lykke er ikke en naturlig tilstand, men er en belønning for arbejdet. Den handler dog ofte om, at man ikke føler sig værdig til at føle lykke og er desværre selvforstærkende, med mindre du opdager din fortjene-kontrakten.

4) Lidelses-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må lide, før jeg kan føle lykke”. Denne kontrakt er ofte forbundet med oplevelsen af drama og konflikter i livet. Lidelse er en form for betaling for lykke og kan betales enten inden du er lykkelig eller efterfølgende. Der er dog ingen sammenhæng mellem disse to følelser og den ene kan ikke betale eller fordre den anden. Tvært imod er forholdet nok snarere at des lykkeligere man føler sig, jo mindre har man brug for at føle lidelse.

5) Oplysnings-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må være oplyst, for at kende og føle lykke”. Faren er dog at lykke gøres til noget uhåndgribeligt og uopnåeligt. Lykke er ikke længere en naturlig oplevelse, men et problem der skal løses. Det er en form for test der skal bestås. Ofte ender denne kontrakt med, at man fortsætter med at læse og studere lykken, men aldrig føle den. For at forebygge dette, kan man huske på at lykke er ikke en mental idé, det er ikke tillært men er noget vi skal huske hvordan vi føler.

6) Godkendelses-kontrakten

Denne kontrakt lyder såldes: “Jeg må have 100 % godkendelse til at føle mig lykkelig”. Denne kontrakt træder ofte i kraft når vi føler ekstrem eller langvarig lykke, de fleste kan klare korte lykkelige oplevelser, men bliver bekymrede over at føle sig lykkelige i længere tid. Der er to typer godkendelser. Den ene er fra din omverden, din partner, forældre, kolleger, osv. Den anden er fra dit tillærte jeg, der er arbejdsløs mens du føler lykke, hvilke regler skal den så følge og opfinde? Derfor er den ikke særlig glad for at du føler langvarig lykke. Hvis du ´lider´ under denne kontrakt vil du ofte lede efter eller vente på andres godkendelse af din lykke, samt sørge for at alle andre er lykkelige først.

7) Kontrol-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må være i fuldstændig kontrol over mit liv, før jeg kan føle lykke”. Denne kontrakt fører til en ekstrem venten, fordi der altid vil være nogle dele af ens liv man ikke har fuldstændig styr på. Det tillærte selv gemmer ofte på et ønske om at kontrollere selve lykkefølelsen. Lykke kan dog ikke kontrolleres, men har de bedste betingelser når man slipper den løs og giver slip på at vente eller styre den.

8) Uafhængigheds-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må være fuldstændig uafhængig af andre, før jeg kan føle mig lykkelig”. Denne kontrakt fører til indre sætninger som: “Nu må du være stærk” eller “Du kan kun stole på dig selv”. Denne kontrakt involverer også antagelsen af komplet uafhængighed er kilden til frihed og dermed lykke. Desværre ved det tillærte selv ikke hvornår det er nok og for meget uafhængighed fører til isolation, ensomhed og frygt. Yderligere, følges denne strategi ofte med en tendens til aldrig at spørge om hjælp, ofte fordi man ikke føler sig værdig til at få den eller svag fordi man ikke kan klare det selv.

9) At-være-god-kontrakten

Denne kontrakt lyder således: “Jeg må være god ved alt og alle for at føle mig lykkelig”. Det bliver dog ofte et pres at det ikke er et valg, men et påbud. Det fratager samtidig én muligheden for nogensinde at være på tværs eller at kræve sin ret. Ergo, er det en ublanceret tilgang til livet, der gør at man mister sig selv. Det tillærte selv har altså en lang række påbud til dig, som du alligevel ville leve efter, så hvorfor ikke blot lade det være et valg fremfor et påbud.

Beskrivelserne er oversat fra Robert Holdens: “Be Happy”.