Par-, Familie- og Individuel terapi
Hvad går kurset ud på?
Kurset er en 8 ugers lang meditation på hvad lykke betyder for dig! Ikke at være ulykkelig, er ikke det samme som at være lykkelig, det betyder i bedste fald at du ikke er ulykkelig, men i værste fald at du ingen anelse har om hvordan det føles at være lykkelig eller hvordan du selv har indflydelse på din lykkefølelse. Forskningen har fundet masser af interventioner der afhjælper depression, stress og anden ulykke, men vi fokuserer sjældent på hvordan vi bliver lykkelige. Vi ved dog at man bliver klogere på det man arbejder med og derfor vil jeg rose dig for at tage dette initiativ og bruge de næste 8 uger af dit liv, på at undersøge det måske vigtigste emne i dit liv! Forskningen viser ligeledes at det du fokuserer på, vil blive mere og mere synligt i dit liv, så velkommen til det første skridt mod en større opmærksomhed og oplevelse af lykke i dit liv!
Det er ligeledes vigtigt at nævne at temaet igennem hele kurset er at lykke ikke er en oplevelse man skal arbejde for at nå, men en oplevelse man kan tillade og opdage i sit liv som det ser ud lige nu.
Kurset er bygget på en bred vifte af materiale fra forskellige kilder. Forskningen som kurset bygger på er fra Yales kursus: “The Science of Well-being”, mens de fleste øvelser er inspirerede af Robert Holdens lykkekursus, fremstillet i bogen: “Be Happy”. Øvelserne imod selvkritik er inspirerede af Louise Hay’s bøger, mens øvelserne for en lykkelig krop er udviklet af Donna Eden. Kurset er derfor tilsammen, den bedst mulige blanding af alle de tilgange, metoder, viden og øvelser som forskningen har fundet effektive, men som jeg også selv vurderer har været gavnlige i mit eget liv og virke.
Jeg håber derfor meget at du vil opnå den samme glæde og lykke ved disse øvelser som jeg selv har følt.
Rigtig god fornøjelse!