Hvad vi tror der gør os lykkelige
Der er en række ting de fleste af os er overbevist om vil gøre os lykkeligere. Nedenfor er en række faktorer, som vi ofte tror er forbundet med større lykke. Forskningen viser imidlertid dog, at dette ikke er tilfældet! I det følgende vil vi undersøge hvorfor dette ikke er tilfældet.
1) Penge
I verdensomspændende målinger kan man måle sammenhænge ml. indkomst og tilfredshed med sit liv. Den viser at der er en meget lille korrelation mellem disse to (Diener & Oishi, 2000). Den lille sammenhæng der ses, er dog formentlig drevet af fattige lande, hvor man ser en stigning i livstilfredshed ved større indkomst, men denne ses ikke i industrialiserede lande. Kahneman og Deaton (2010) målte ligeledes denne korrelation og fandt at penge ikke forbedrer livskvaliteten efter at man har en indkomst der kan dække de basale behov (omkring 75.000 dollars = 1/2 mio. danske kroner). Her skal man dog huske på at de i USA selv skal betale for uddannelse, sundhedsforsikringer, osv., deres basale behov vil derfor kræve en del flere penge end de gør i Danmark). Studiet viser dog også, at vi stadig tror på at vi bliver lykkeligere jo rigere vi er.
2) Job
Gilbert et al. (1998) spurgte i et studie en række deltagere hvad deres forventede fald i lykke ville være, hvis de blev afvist til et jobinterview på et job de virkeligt godt kunne tænke sig. De rapporterede et stort fald (2 ud af 10 på skalaen), men oplevede faktisk et forsvindende lille fald (0.67 ud af 10). Det studie viser at vi overvurderer hvor lykkelige et bestemt job kan gøre os.
3) Lækre ting
Nickerson et al. (2003) fandt faktisk at folk der er meget materialistiske, altså at ønsker sig ting, er mere ulykkelige over tid og oplever flere psykiatriske diagnoser.
4) Kærlighed/den eneste ene
Lucas et al. (2003) viser at folk der er i et ægteskab er lykkeligere det første år eller to, men herefter falder det tilbage til normalen.
5) Udseende
Jackson et al. (2014) undersøgte hvordan vores vægt påvirker os. Faktisk viste det sig at folk der havde tabt faktisk var i større risiko for depression.
POINTE: forskningen viser at ting ikke kan gøre os lykkelige. Myers (2000) og Lyubomirsky (2007) diskuterer faktisk hvordan vores lykkeniveau ikke er steget siden 1940’erne, om noget er den faldet en smule.
Fra “The Science of Well-being” af Yale University
Referencer:
Gilbert et al. (1998). Immune neglect: A source of durability bias in affective forecasting. Journal of Personality and Social Psychology, 75, 617-638.
Kahneman & Deaton (2010). High income improves evaluation of life but not emotional well-being. PNAS, 107(38), 16489-16493.
Myers (2000). The American Paradox: Spiritual Hunger in an Age of Plenty. New Haven, CT: Yale University Press.
Lyubomirsky (2007). The How of Happiness: A New Approach to Getting the Life You Want. New York, NY: Penguin Books. Page 42.
Diener & Oishi (2000). Money and happiness: Income and subjective well-being across nations. Culture and Subjective Well-Being, Cambridge, MA: MIT Press.
Nickerson et al. (2003). Zeroing on the Dark Side of the American Dream: A Closer Look at the Negative Consequences of the Goal for Financial Success. Psychological Science, 14, 531-536.
Lucas et al. (2003). Reexamining Adaptation and the Set Point Model of Happiness: Reactions to Changes in Marital Status.Journal of Personality and Social Psychology, 84(3), 527-539.
Jackson et al. (2014). Psychological changes following weight loss in overweight and obese adults: A prospective cohort study.PLOS, 9(8): e104552.