De tre hjernesystemer
Forskningen viser at vi har tre overordnede hjernesystemer, der tilbyder os forskellige modier/stemninger/handleparatheder at være i:
Trusselssystemet (rødt):
Dette system er til for at sikre vores overlevelse, det er det der sørger for at vi flygter eller kæmper, når vi møder noget der for os, synes at udgøre en trussel. Problemet i dag er dog at samfundet bevæger sig så hurtigt, at alt for meget synes at udgøre en trussel for den menneskelige hjerne i dag. Mængden af lyde og information, betyder at vores menneskelige hjerne konstant er på overarbejde. Systemet er forbundet med følelserne angst, frygt, vrede, afsky og væmmelse og medieres af hormonerne serotonin, kortisol og adrenalin.
Motivationssystemet (blåt):
Motivationssystemet er det system der får os til at bevæge os hen imod det vi anskuer som noget attraktivt og belønnende. Det forbindes med handlinger som at præstere, søge anerkendelse, forbruge og nå dine mål. Dvs. det der får os til at spise, arbejde for en lønforhøjelse eller dyrke sex. Dette system er forbundet med følelserne begejstring, energi og vitalitet og styres af hormonet dopamin.
Compassionsystemet (grønt):
Compassion-systemet eller systemet for medfølelse er det system der er forbundet med ro, meditation, hvile, berøring og det at være nærværende. Dette system er oftest aktiveret når vi er tilfredse, vi føler kærlighed eller samhørighed med andre. Med andre ord, når vi ikke er truede og ikke føler der er noget vi skal opnå. Systemet styres af endorfiner, der virker belønnende på vores hjerne og oxytocin (også kaldet kærlighedshormonet), der frigives ved berøring med andre.
