Par-, Familie- og Individuel terapi
I det følgende modul, vil jeg bede dig opgive alle specifikke planer for dit liv!
Det jeg mener med at opgive din plan, er ikke at opgive al håb og retning for din fremtid, men netop det at disse ønsker kan blive opfyldt på forskellige måder. Dvs. selvom du sætter en retning for din fremtid, er der mange veje til at nå målet. En stor lykkerøver er at håbe på opfyldelsen af en meget specifik plan, idet du indsnævre din chance for at den opfyldes og at du opnår den lykke forbundet med den. Et andet problem er at din plan måske ikke ender med at bringe dig lykke. En bedre strategi er derfor at udstikke en retning i livet og lade livet vise dig stien du skal gå, denne retning kaldes også for en vision. En vision er et bredere billede af hvor du kunne tænke dig at nå til, snarere end at omhandle vejen dertil.
Et underniveau af planer er forventninger. Forventninger er de mindre ting vi forventer og nogle gange nærmest forlanger skal ske hver dag. Vi forventer at vågne op hver dag, at vores familie er raske, men også at få lønforhøjelse, at vejret er godt, at vi husker madpakken, osv. At have for mange forventninger og ligefrem krav er den direkte vej til at blive ulykkelig, fordi det er sikkert at ikke alle kan opfyldes hver dag. Derfor er en vej til større lykke også at reducere mængden af forventninger og at blive bevidst om at det er vores forventninger og at det ikke er noget vi rent faktisk har krav på eller er blevet lovet.
Dette reducerer også mængden af skænderier og uenigheder med din omverden, familie, venner, kolleger, osv., fordi du igen er bevidst om at det var en af dine forventninger der ikke blev indfriet og ikke et løfte de havde givet dig. Igen kan det at droppe nogle forventninger give en følelse af lettelse. Vrede eller skuffelse over andre er et tegn på at du må have medfølelse med dig selv og give slip på en gammel plan der ikke blev indfriet.