Beklagelser er en kæmpe del af vores dagligdag, men også af vores identitet i den danske kultur. Her er de ligesom blevet en måde at small-talke på, men også at forbinde os til hinanden i en fælles forståelse. Og selvom det kan være en lettelse lige i det øjeblik man udtrykker beklagelsen, vil de dog sjældent tilbyde os andet end kortvarig lettelse, men til gengæld frarøve os muligheden for at se situationen med andre briller. Igen tilbyder beklagelser altså en form for fastfrysning af vores måde at opleve verden på. Derfor vil jeg i følgende øvelse bede dig udforske og udfordre din måde at takle beklagelser.

I denne øvelse vil jeg bede jer vælge et tidspunkt hvor du i løbet af en hel time ikke må have nogen klager eller beklagelser. Du må ikke dømme noget i verden, vejret, træthed, maden, tiden, osv. Ingen klager overhovedet.

Jeg vil ligeledes bede dig tælle to ting:

1) Ydre klager der siges højt 

2) Indre klager der siges i hovedet

Læg yderligere mærke til din reaktion på denne øvelse. Er der nogle frygte der mener at der er valide grunde til at klage, såsom, “verden er jo ikke lyserød” eller “jeg er ikke naiv”. Læg blot mærke til disse og vis medfølelse for dit sind som er på en stor opgave her 🙂

Forskningen viser at det man fokuserer på styrer hvad man ser ude i verden, dvs. jo mere du klager, des mere vil du føle dig frustreret og des mere vil du finde at klage over. Det er derfor en ond cirkel, da selv midlertidige klager ikke fører til lykke.