Ubalance i hjernen
Problemet for vores hjerne i dag, er at der er alt for mange stimuli i vores verden til at vi kan slappe af (at være i det grønne tilfredshedssystemet). Vores kultur i dag er drevet af at ville have noget (det blå belønningssystem) eller at ville væk fra noget (det røde trusselssystem), men ikke det at være tilfreds og i hvile (grønt system), som nærmest anskues for at være overflødig. Dette skaber dog en ubalance i hjernen og kroppen, der gør at kroppen konstant er på arbejde for at opnå eller slippe væk.
Især ses trusselssystemet at være overaktiveret hos rigtigt mange, hvilket medfører stress-symptomer i kroppen, som spændinger i musklerne og dårligere hukommelse og problemløsning. Dette mærkes som at det at have ondt i muskler og led og have svært ved at komme igennem dagens mange valg og gøremål. Hvis du oplever en følelse af at være udbrændt, være ligelad (aldrig rigtigt glad), træt, tåget i hjernen og have svært ved at træffe beslutninger, kan det være et symptom på at trusselssystemet er på overarbejde.
I det følgende vil jeg derfor komme med forslag til øvelser du kan anvende for at berolige dit trusselssystem og opregulere det grønne medfølelses/hvile system.