Par-, Familie- og Individuel terapi
Nedenfor ser du en række videoer med øvelser til at dæmpe dit trusselssytem. Dvs. dæmpe den mængde kortisol (stress-hormon) der pumpes ud i kroppen. Øvelserne kan laves forebyggende i starten af dagen eller når du føler at din hjerne er ved at være overbelastet. De kan også sagtens laves op til flere gange om dagen.
1. Trusselssystem smoothie
Denne øvelse følger nervebanerne for trusselsystemet og dæmper hermed disse vha. berøring. Der er rigtigt mange der viser glæde ved denne øvelse, fordi det virker med det samme og fordi de kan føle effekten. Den kan derfor næsten bruges som en pille til at dæmpe, når man har behovet. Se video nedenfor:
2. Beroligelse og genetablering af ilt til frontallappen (neurovaskulære punkter)
Denne øvelse er meget simpel og udføres ved at holde på de områder af hjernen som ilten forsvinder fra, når vi føler os under pres. Ved at holde hænderne på disse områder (kaldet de neurovaskulære områder), vil ilten langsomt returnerer hertil og de fleste føler herefter et større overblik og en dæmpning af stress-følelsen. Se video nedenfor:
3. Blæs det ud
Denne øvelse er rigtigt godt til stærke negative følelser, såsom vrede, frustration eller fortvivlelse. I denne øvelse, holder man følelsen i sin opmærksomhed og forestiller sig at blæse den ud. Aktiveringen af kroppen, gør også at stressreponsen får lov at have en reaktion og dæmper sig. De fleste føler sig mere levende efter denne øvelse. Se video nedenfor:
4. Himmel og jord
Denne sidste øvelse er god til nærmest at dræne dine anspændtheder fra kroppen. Den vil ligeledes skabe balance i din krop, sådan at anspændtheder ikke skævrider denne. Den er derfor mere subtil i sin effekt, men er god til mere kroniske spændinger. Se video nedenfor: